Hvorfor løber man(d)
Min gode gymnasieveninde Blisbjerg (der blogger noget hyppigere end jeg) stillede for nylig spørgsmålet hvorfor er der så mange voksne, der kan lide at løbe?.
For bare et års tid siden ville jeg selv have undret mig som Blisberg og søn - men sådan er det ikke mere. Her kommer så i stedet et forsøg på at forklare hvorfor jeg pludselig synes det er fedt at løbe.
Jeg vil først understrege at den basale glæde jeg føler ved at løbe ikke er meget anderledes end glæden ved at cykle (i mere end hyggetempo) eller glæden ved at vandre en lang tur. Jeg har altid nydt at være fysisk aktiv, men da jeg var færdig med gymnastiktimerne i gymnasiet var løb ikke noget jeg bare overvejede at fortsætte med.
Dengang boede jeg godt 10 km fra nærmeste større by - jeg fik ganske meget motion alene ved at cykle til og fra skolen. I dag bor og arbejder jeg i København - cykler stadig en del, men ikke nær så meget som før. Og hvor jeg før kunne køre adskillige kilometer uden at støde på lyskryds, større veje og bymæssig bebyggelse, er det nu omvendt - jeg skal køre ret langt før jeg er kommet ud af byen.
Sidste år begyndte jeg så lidt ved et tilfælde at løbe igen. På min arbejdsplads er der flere garvede løbere, og et årligt stort stafetløb - 4 x 2.5 km. Jeg har aldrig været bange for at tage en udfordring op, så da der var tale om at lave et hold mere (ud over "superholdet" der havde deltaget mange gange før), var jeg fyr og flamme. De første få træningsgange var stadig pinefulde - jeg mindede mig selv om at jeg måske bare skulle holde mig til cyklen. Men da vi nåede til stafetten, var det vildt fedt - jeg løb langt hurtigere end jeg havde forventet og havde det faktisk også skønt ude på ruten.
I dag bruger jeg løbeture som en måde at kombinere motion og natur - begge dele er noget jeg ikke får nok af i hverdagen med et kontorjob og en lejlighed i København. Jeg tager typisk bilen (beklager den ikke helt grønne profil) til Dyrehaven eller Hareskoven - og løber så en rundtur mens jeg nyder sanseindtrykkene fra skoven.
Motion er for mig en væsentlig del af livet. Ikke fordi jeg føler at jeg "skal" gøre noget, men fordi jeg holder af den fornemmelse jeg får i kroppen efter en løbetur/cykeltur/volleytræning. Jeg sveder som et svin og lugter med garanti ikke særlig godt bagefter - men vand og sæbe kan jo klare meget på den front.
Når motionen så ovenikøbet kan udføres i skønne naturomgivelser - helst uden alt for mange andre mennesker i sigte - bliver det noget man ser frem til med glæde.
Jeg er ikke blind over for at ønsket om vægttab, eller bare at kunne fremvise en "sund livsstil" for en nuværende eller kommende partner også kan spille ind - men for mig er det mit umiddelbare personlige udbytte - den tilfredshedsfornemmelse der opstår i kroppen når man har præsteret noget.
Så hvorfor løber vi så? Fordi vi kan!
Oprettet af Jens kl. 02:33
